tegning

jeg er sikker på jeg er færdig
nu er jeg på en sovesofa i Roskilde
og gør rent om natten
jeg skal tjekke om døren er låst
mindst ti gange
før jeg går ud af lejligheden
svarer ikke på mails eller telefonopkald
jeg spiste sværdfisk
og nervemedicin i går
i dag spiser jeg flæsk på en banegård
piller lidt i arvævet
mine første tegninger var spidse trekanter
trekanterne var personer
nogen fik en tap
andre fik ikke en tap
trekanterne var raketter
monstre
eller bjerge
bjergene havde zigzagsne
alle personerne fik våben
øjnene rettet mod beskueren

nede ved havnen er der pushere

nede ved havnen er der pushere over det hele

de tager langsomme skridt

de har sorte rygsække på

de har marok der fragtes 
ved nymåne i vakuumpakker

for ender af liner fra vandscootere

gaderne er fyldte 
af glasskår og tomme ølflasker

her stinker af pis og ingen rydder op

de fleste butikker ved havneområdet er forladte

der er kun barer og togstationer tilbage

murene er spraymalede og ruderne er baldrede

i de forladte bygninger sover unge arbejdsløse

og migranter i soveposer på beton

kører man med toget i gennem forstæderne

kan man se slumområdet Cova da Moura
der er bål i olietønder
og der hænger tøj til tørre under motorvejsbroerne

området kontrolleres af narkobander

siden jeg forlod landet

er området blevet et tiltrækkende sted for turister

i centrum falder de gamle bygninger fra hinanden

der er stilladser sat op

men de ændrer ikke på sammenbruddene

renoveringsarbejdet har lange udsigter

staten og bystyret og byggevirksomhederne

er i dyb gæld til bankerne

der er i gæld til andre banker

https://www.youtube.com/watch?v=1Ie9d0F0DQY

i træner til at komme ud
at se verden


kærestesorgen bliver med tiden skidengrå
som skum ved Vesterhavet med fiskeæg i

solen smadrer mod hængebirken
og her står jeg og går til
som en glemt kylling i en fryser

skibukser mod ensomhed

puster telefonen varm
bobler op som en tarm
trækker ikke længere vejret
angsten kommer frem

du gør mig sindssyg med dit ansigt


tusind gopler i bugten samlet for at dø


flygter ikke mere
finder fred uden stimulanser
i en have i Lissabon
den hvide påfugl kalder

.

Oplæsning til Kælderlæsning nr. 6, nov. 2014 

[kan der skrives i sidegaden?
Solen er barsk,

den fotograferer,
ventende i sidegaden tømt for penge

vandet kan ikke skrives
politiet holder i sidegaden

lyser blåviolet
taks og tuja
det faste botaniske krav

til kristne grave
en kølig gang skriven

i dis flakser sultne måger

lyset holder i sidegaden
ud af det blå

jeg var på slæbebåden da det skete

vindmøllerne svulmer 

børnene har en fornemmelse for dybden

glimtvise chokbilleder
redningskranse er der ikke nok af

diger stopper ikke de kommende oversvømmelser

jeg er i chok over verden
kniv i låret

et chok i verden
ingen hører efter

skorstene holder parkeret i sidegaden

åbne, væskende maver

stikmærker fra kniv i mælkekarton

jeg dolker affaldet alene i min lejlighed

begynder at ryste hvis jeg går ud på toilettet

jeg ved ikke hvor jeg var i går
drømmer om at blive forfulgt

vasker håret
kravler op på en pind

en masse tomme ark
jeg er hele alfabetet

en mark i brand

“When life gives you lemons

construct an electrochemical battery.”

hvem giver deres drømme til tang?

hvem føler nedsmeltningen?

jeg føler det er tid til en stridsøkse

en svindler hængt op

en rive hakket itu

jeg vil gerne abonnere på munkekutter,

på fiskekutter og stormfulde, små kaptajner]

(EVT: BEGYND UDDRAG HERFRA?)

jeg skiftede elpærene i entreen ud

puttede de gamle i emballager

små kister i det grå køkkenskab

solen begraver skoven i mørket

vindens dumme tuden

de blanke øjne i toiletspejlet

en lind honning smurt i ansigtet

på de politiske fanger

der hang i strandens palmer

med hovedet nedad

tropisk varme og insekter

hun tog ofte ekstra meget pomade på

mine læber var sprukne

i stedet for at putte det læberne som læbestift

fik jeg fedtede kys

.

hvis man er alene i en stor og mørk skov
er det værste ikke ulve eller bjørne
mens ens bevidsthed.

Man kan stramme sine hænder til de forsvinder

kuglepenne er hårde og kolde

en vred sol har menstruation

den bløder i nogle skyer

det er svært at trække vejret, men jeg giver ikke op

at glo på husskaden

der går omkring i græsset
det kan jeg overskue

ikke meget mere, jo

varme bade, stille, triste sange

kaster medicinen op igen

det pynter i håndvasken

om lidt henter de mig, de pædagogiske engle

jeg ville spise hele bøgehækken

hvis ikke det var for den kvalme

hvis du var her, lagde dig hos mig

kunne vi måske se en film

det kunne være, jeg kunne grine.

KÆMPE JORDORM / SVÆRM

ned i tangskovens blågrønne, omfavne og vifte atomerne

livet, Herning badet i solskin - en snak holdt i sort

intet menneske burde plages af usynlige fisk

jeg skriver nogle ord, mere sker der ikke

de torpederer mig, de mange sygdomme

verden er opreklameret, kaffen er blå

og alting er forkert, OK, jeg fatter mig ikke

jeg er en opgave for fagfolk

jeg har alligevel ingen krop at miste

køleskabet summer som en bisværm

nu kan det være nok med al den natur

du halter bagud
jeg fatter mig ikke

bare 30 mg. siger du? skal der ikke ske mere? er de ikke vanedannende? nå

køleskabet gurgler mine madvarer til råd

jeg putter vreden i kummefryseren

vælter som en gås i stiv kuling

retter pronominer og drysser kommaer med løs hånd

det er lidt tilfældigt, nu kom der lige til at stå det her

jeg er en shampoodunk i et spil skak

og du har ferskerne bag dine blege kinder

køleskabet er et orgel af lykke

på et slagteri bruger de alt fra dyrene

det gurgler i rørene

en vis orden kan skimtes

men smerterne er insisterende

og stadig ikke i nærheden af at stoppe

bliver spist op indefra, det er en døgner

ikke en døgnflue

jeg har det som om, jeg er et lagen

helt spændt ud på morfin

langsomt falder kæben, så

nu er jeg død.

vi smeltede det af, trak vejret

og var frie igen, fra holdninger

som panser, indre diktatur

som altid lidt rundtossede

gik vi os en tur

bundfrossen er søen ikke

der er liv i dyndet

sidde uforstyrret på en stol i haven, nej

gå forbi et hold drenge med bandelogoer

på deres hættetrøjer - se dem blive visiteret

hører deres klager over politiet

skifte fortov med ens nevø fra Jylland ved siden af

hører om knivoverfaldet, der skete lidt nede af gaden

som jeg lige er flyttet til

se en flok knivbærende drenge

røve et undergrundsspillested

ham på banegården der lå på bænken

hans blod over det hele

dem med gartnerhandsker 
der ikke skal bruges til havehold

men til at håndtere våben og narko

dem i civil i sidegaden 
som ind i mellem lyser blåt

voldsmonopolets små, blå dioder

glæden ved at slå et bed brændenælder ned

med en le
se kræftknuden på den store hanes gule klo

brænde dens lig i en rusten olietønde

den kan ikke spises og skal ikke tiltrække strejfende rotter

eller hurtige ræve og mårer, de natteaktive dræbere

ikke at sove, føle sult eller kærlighed

kun en gennemgribende træthed

der ind i mellem slår over i angst

ikke at turde maile, ringe eller tjek postkas'

gå i banken eller på druk eller besøge venner

kun at pille i de samme, årgamle sår

fra tiden med stærke piller i plastbeholdere

som man kunne rasle med

græde lidt efter at have set nyhederne

tænker på henrettelser ved daggry

nedbrænding af parlamenter og universiteters

administrationsgange, skrive vreden ned

fordi den ikke må fylde alt

en salve til arvæv

taknemmelighed over at være til

når det nu skal være

som en sang der ikke kan holdes nede

en brutal march mod menneskeskabt rædsel.

Der står et træ, men nu går det

tiggerne på knæ, nu går vi videre

gider ikke blikke, kun fugle der kvidrer

hænger med den hvide påfugl

det er ikke nødvendigvis let at trække vejret

det barn, hvis hulken, jeg hører netop nu

anvender primært vokalerne i og a

ofte i nævnte rækkefølge

i’erne begynder kraftfulde og lyse

falder så ned og bliver til a’er

lungerne skal fyldes igen

i de voldsomme indåndinger der følger

kan e’er og u’er sommetider høres

iført underbukser er jeg efterhånden klar

til at begynde dagen

det er aften.

men blishønen vralter og solen smadrer mod hængebirken

og her står jeg og går til som en glemt kylling i en fryser

fravær af gode popmelodier, gin, øl, vodka mm.

150 mg. sertralin, 15 mg. oxabenz, røg og sol i face

elementer af soul

god søvn dog en ubehagelig drøm om at jeg fik et nervesammenbrud

min søster malede vægmalerier

jeg løb grædende afsted, væk fra mine forældre

min mor fulgte efter mig, jeg havde ingen

bukser på, så vågnede jeg i Odense

til solskin og nyheden om en ny regering

nyheder, omani, bad, leverpostejsmadder, kaffe

glæder mig til DJ Elephant Power

jeres udsendte er ved at være aklimatiseret

farer ikke så meget vild mere

går rundt i Ms stue og læser Adornos ’Traumprotokolle’

højt for mig selv, gør meget ud af korrekt udtale

om lidt drikker jeg kaffe

var glad for at spille på et tyrkisk strengeinstrument

ankom sent, første øl købt

jeg har bestemt mig for at tage tilbage til København i nat

generelt rejser jeg mest om natten

Du skal falde ind, ikke ud

byen er syg, og du er gud

landmand, for fanden, nu ikke alle disse skraldespande

grønne og fulde af smågrise

landmand, for fanden, du fældede bøgen og lavede haven om til en mark

var 80 tønder ikke nok?

konen skred

knægtene ville ikke tage over

dertil kan man så tilføje milliongæld

men det siger vel sig selv.

Åben øjnene, så du kan sidde og tude for åben skærm

to skiver toastbrød med tandsmør

klejner, frugtyoghurt, rodfrugtfad kl 9

(kartofler, gulerødder, pastinak)

ligeglad ved den første, mindre grineflip senere

ikke glæde med irriterende introspektion

dosisændring til 100 mg. S. og stadig 15 mg. M.

O. til anfald

spiste ikke meget, trist aften

stresset af det amerikanske præsidentvalg

ideen med en dagbog hænger mig ud af halsen

den er nærmest mere en besættelse end en tanke

sov elendigt, Obama vandt.

(Hjerte) giv mig den skovl

tæsk med pigtråd

jeg stiller gerne op i køen med skovlen

en skov op i røven (sur smiley)

skal satme gerne svinge en skovl

i hovedet på personen for 30 dages betinget

vi skal huske, vi har magten her i landet

kan slet ikke sove og klokken er nu 5:33

du er mine tanker Kevin

det har været en meget hård dag

Så sidder man på gulvet i Føtex

renser sit indre toilet

han tog det gråvejr
og gjorde det til sit

jeg kunne ikke mere

det lyder som en kalv der drukner i en mose

ud at ligge på en måneoplyst motorvej

skoven bliver mørk

krebsene flimrer i fjordens underliv

ud at ligge i en mose

guld, fletninger og boghvedegrød

pakkerne med kød 
man kaster i en sø.

drukner vaner i en spand hvid maling

 If you're expecting consolation. I will become outrageous. If you expect me to be outrageous. I will be extra outrageous.

(Jamie Stewart, Xiu Xiu)

kan ikke holde ud at være her
skyggerne man kaster i gråvejr
sex med urolige mennesker
et skrog under panden
på læben
det du har glemt
en god gang flæben
tyg dine traumer godt med kæben
mærk kødets hæven
omkring et snitsår
et lysstofrør 
bliver kastet
nydelsen og orgasmen
følger bjergmassiver
de belyses ved 6 tiden
et godt sted at skide
på gulvet i føtex
renser sit indre toilet
han tog det gråvejr
og gjorde det til sit
tordenvejr om en klump marmelade
rustne jernsvæller
tager et bad
en enkel brandert
i skjorte
svalerne skider
lykkelige lorte
igen i dag har jeg ikke lyst
til at dø
flueben ved det
fald ind
råb dig døv 
tøv ikke
stir dig blind
terapien med lidt salt til
drengen forsøger sig som hund
tygger i tennisbold
loftet løsnes som en hud
dårlig drøm
forfulgt i granplantage
blod på badeværelse
ved skinnerne finder jeg min hvilepuls
der findes liv her
måger holder vagt
på boligblokkens tag
isørken smelter
hurtigere hver dag
men dine ansigtsmuskler er af træ
maven er fuld af tunger
tung gråd under bruser
blodige gummer
når jeg børster
bølger
sluger skibe
sikkerhedssko
pistoler og knive

stor mørk silo er tom og det er aften

 

   

 

 DET ENESTE DER KAN TÆNDE GLIMTET I HENDES ØJNE DET ER SMØGER

kræmmerhænder drysser noder i flintestenens sprog
kaster noget efter dem et æbleskrog
døende skov fældet og kvalt i nitrit og svovl
ræk mig den skovl, der skal plantes nyt
stilheden svæver over papir og i de sorte sår
mit lange, fedtede hår
hun vrikker med røven når hun går
flakser fuld væk fra alt
rædsler fra i går
min pegefinger
kan ikke pege på sig selv
nej vel?
du bliver dømt til medicin mod verden
og sex med dig selv

det går nok 

trøster mig selv
bondens pligt i eksil
tage imod det onde med et smil
tage andres plads
husk at hvile dig
undgå stress
husk den daglige, stærke tvivl

hænger med den hvide påfugl

Der står et træ
men nu går det
tiggerne på knæ
nu går vi videre
gider ikke blikke
kun fugle der kvidrer
hænger med den hvide påfugl
i en tid hvor mange tørster
efter viden, mad og vand
smagen af blod i munden efter et slagsmål
med politiet
de var feje
han var bagbundet
vælter vægge uden noget rockwool i
kun sten og gæld
og selvterapi
splinter og savsmuld
selvsået ukrudt og dagdruk
knuste flasker og papkrus
børster ikke hårene
river dem ud
konstant har vi neglene
i sårene, i guder
hvor jeg sveder
denne nat pludrer
jeg skulker
har ikke krop eller ansigt
kun en skulder
kigger væk
anspændt som en pik
savner gode grunde
til at fortsætte sådan her
nogenlunde nøgen og æddru
kravler på maven
savler på politistaven
spytter blod og snot på jeres masker
bygger saunaer i de forladte
haver
ingen skal hædres for løgne nu
ingen skal ædes af angsten for ikke at du
noget er tabt
tryghed og tro
kan det gro
frem i det her lort
det er ikke filmisk med ensomheden
bare sort
pistol mod egen tinding
tårer i øjnene hvert kvarter på de hårde dage
sikring brænder over
den har aldrig været der
kort snor til gøende kamphund
væmmes ved de døende, vestlige samfund  
deres livstruende påfund
der ikke er mine
vi holder kæft som kujoner i hullet
vi drikker og ryger time efter time
bevæg dig lidt
så går det nok
skid ned i afgrunde
hold omkvædet hårdt
den kommende opstand bliver voldsom
lær at svømme
lær at slås



(Undfanget i Jardim Botanico 29. marts 2014.)