kræmmerhænder drysser noder i flintestenens sprog
kaster noget efter dem et æbleskrog
døende skov fældet og kvalt i nitrit og svovl
ræk mig den skovl, der skal plantes nyt
stilheden svæver over papir og i de sorte sår
mit lange, fedtede hår
hun vrikker med røven når hun går
flakser fuld væk fra alt
rædsler fra i går
min pegefinger
kan ikke pege på sig selv
nej vel?
du bliver dømt til medicin mod verden
og sex med dig selv
trøster mig selv
bondens pligt i eksil
tage imod det onde med et smil
tage andres plads
husk at hvile dig
undgå stress
husk den daglige, stærke tvivl
Ingen kommentarer:
Send en kommentar