hænger med den hvide påfugl

Der står et træ
men nu går det
tiggerne på knæ
nu går vi videre
gider ikke blikke
kun fugle der kvidrer
hænger med den hvide påfugl
i en tid hvor mange tørster
efter viden, mad og vand
smagen af blod i munden efter et slagsmål
med politiet
de var feje
han var bagbundet
vælter vægge uden noget rockwool i
kun sten og gæld
og selvterapi
splinter og savsmuld
selvsået ukrudt og dagdruk
knuste flasker og papkrus
børster ikke hårene
river dem ud
konstant har vi neglene
i sårene, i guder
hvor jeg sveder
denne nat pludrer
jeg skulker
har ikke krop eller ansigt
kun en skulder
kigger væk
anspændt som en pik
savner gode grunde
til at fortsætte sådan her
nogenlunde nøgen og æddru
kravler på maven
savler på politistaven
spytter blod og snot på jeres masker
bygger saunaer i de forladte
haver
ingen skal hædres for løgne nu
ingen skal ædes af angsten for ikke at du
noget er tabt
tryghed og tro
kan det gro
frem i det her lort
det er ikke filmisk med ensomheden
bare sort
pistol mod egen tinding
tårer i øjnene hvert kvarter på de hårde dage
sikring brænder over
den har aldrig været der
kort snor til gøende kamphund
væmmes ved de døende, vestlige samfund  
deres livstruende påfund
der ikke er mine
vi holder kæft som kujoner i hullet
vi drikker og ryger time efter time
bevæg dig lidt
så går det nok
skid ned i afgrunde
hold omkvædet hårdt
den kommende opstand bliver voldsom
lær at svømme
lær at slås



(Undfanget i Jardim Botanico 29. marts 2014.)