drukner vaner i en spand hvid maling

 If you're expecting consolation. I will become outrageous. If you expect me to be outrageous. I will be extra outrageous.

(Jamie Stewart, Xiu Xiu)

kan ikke holde ud at være her
skyggerne man kaster i gråvejr
sex med urolige mennesker
et skrog under panden
på læben
det du har glemt
en god gang flæben
tyg dine traumer godt med kæben
mærk kødets hæven
omkring et snitsår
et lysstofrør 
bliver kastet
nydelsen og orgasmen
følger bjergmassiver
de belyses ved 6 tiden
et godt sted at skide
på gulvet i føtex
renser sit indre toilet
han tog det gråvejr
og gjorde det til sit
tordenvejr om en klump marmelade
rustne jernsvæller
tager et bad
en enkel brandert
i skjorte
svalerne skider
lykkelige lorte
igen i dag har jeg ikke lyst
til at dø
flueben ved det
fald ind
råb dig døv 
tøv ikke
stir dig blind
terapien med lidt salt til
drengen forsøger sig som hund
tygger i tennisbold
loftet løsnes som en hud
dårlig drøm
forfulgt i granplantage
blod på badeværelse
ved skinnerne finder jeg min hvilepuls
der findes liv her
måger holder vagt
på boligblokkens tag
isørken smelter
hurtigere hver dag
men dine ansigtsmuskler er af træ
maven er fuld af tunger
tung gråd under bruser
blodige gummer
når jeg børster
bølger
sluger skibe
sikkerhedssko
pistoler og knive

stor mørk silo er tom og det er aften

 

   

 

 DET ENESTE DER KAN TÆNDE GLIMTET I HENDES ØJNE DET ER SMØGER

kræmmerhænder drysser noder i flintestenens sprog
kaster noget efter dem et æbleskrog
døende skov fældet og kvalt i nitrit og svovl
ræk mig den skovl, der skal plantes nyt
stilheden svæver over papir og i de sorte sår
mit lange, fedtede hår
hun vrikker med røven når hun går
flakser fuld væk fra alt
rædsler fra i går
min pegefinger
kan ikke pege på sig selv
nej vel?
du bliver dømt til medicin mod verden
og sex med dig selv

det går nok 

trøster mig selv
bondens pligt i eksil
tage imod det onde med et smil
tage andres plads
husk at hvile dig
undgå stress
husk den daglige, stærke tvivl

hænger med den hvide påfugl

Der står et træ
men nu går det
tiggerne på knæ
nu går vi videre
gider ikke blikke
kun fugle der kvidrer
hænger med den hvide påfugl
i en tid hvor mange tørster
efter viden, mad og vand
smagen af blod i munden efter et slagsmål
med politiet
de var feje
han var bagbundet
vælter vægge uden noget rockwool i
kun sten og gæld
og selvterapi
splinter og savsmuld
selvsået ukrudt og dagdruk
knuste flasker og papkrus
børster ikke hårene
river dem ud
konstant har vi neglene
i sårene, i guder
hvor jeg sveder
denne nat pludrer
jeg skulker
har ikke krop eller ansigt
kun en skulder
kigger væk
anspændt som en pik
savner gode grunde
til at fortsætte sådan her
nogenlunde nøgen og æddru
kravler på maven
savler på politistaven
spytter blod og snot på jeres masker
bygger saunaer i de forladte
haver
ingen skal hædres for løgne nu
ingen skal ædes af angsten for ikke at du
noget er tabt
tryghed og tro
kan det gro
frem i det her lort
det er ikke filmisk med ensomheden
bare sort
pistol mod egen tinding
tårer i øjnene hvert kvarter på de hårde dage
sikring brænder over
den har aldrig været der
kort snor til gøende kamphund
væmmes ved de døende, vestlige samfund  
deres livstruende påfund
der ikke er mine
vi holder kæft som kujoner i hullet
vi drikker og ryger time efter time
bevæg dig lidt
så går det nok
skid ned i afgrunde
hold omkvædet hårdt
den kommende opstand bliver voldsom
lær at svømme
lær at slås



(Undfanget i Jardim Botanico 29. marts 2014.)