jeg er sikker på jeg er færdig
nu er jeg på en sovesofa i Roskilde
og gør rent om natten
jeg skal tjekke om døren er låst
mindst ti gange
før jeg går ud af lejligheden
svarer ikke på mails eller telefonopkald
jeg spiste sværdfisk
og nervemedicin i går
i dag spiser jeg flæsk på en banegård
piller lidt i arvævet
mine første tegninger var spidse trekanter
trekanterne var personer
nogen fik en tap
andre fik ikke en tap
trekanterne var raketter
monstre
eller bjerge
bjergene havde zigzagsne
alle personerne fik våben
øjnene rettet mod beskueren
mandag den 29. februar 2016
nede ved havnen er der pushere
nede ved havnen er der pushere over det hele
de tager langsomme skridt
de har sorte rygsække på
de har marok der fragtes
ved nymåne i vakuumpakker
ved nymåne i vakuumpakker
for ender af liner fra vandscootere
gaderne er fyldte
af glasskår og tomme ølflasker
af glasskår og tomme ølflasker
her stinker af pis og ingen rydder op
de fleste butikker ved havneområdet er forladte
der er kun barer og togstationer tilbage
murene er spraymalede og ruderne er baldrede
i de forladte bygninger sover unge arbejdsløse
og migranter i soveposer på beton
kører man med toget i gennem forstæderne
kan man se slumområdet Cova da Moura
der er bål i olietønder
og der hænger tøj til tørre under motorvejsbroerne
der er bål i olietønder
og der hænger tøj til tørre under motorvejsbroerne
området kontrolleres af narkobander
siden jeg forlod landet
er området blevet et tiltrækkende sted for turister
i centrum falder de gamle bygninger fra hinanden
der er stilladser sat op
men de ændrer ikke på sammenbruddene
renoveringsarbejdet har lange udsigter
staten og bystyret og byggevirksomhederne
er i dyb gæld til bankerne
der er i gæld til andre banker
https://www.youtube.com/watch?v=1Ie9d0F0DQY
Etiketter:
byafbrændring,
fugletydning,
mugvækst,
savsmuld
torsdag den 4. februar 2016
i træner til at komme ud
at se verden
kærestesorgen bliver med tiden skidengrå
som skum ved Vesterhavet med fiskeæg i
solen smadrer mod hængebirken
og her står jeg og går til
som en glemt kylling i en fryser
skibukser mod ensomhed
puster telefonen varm
bobler op som en tarm
trækker ikke længere vejret
angsten kommer frem
du gør mig sindssyg med dit ansigt
tusind gopler i bugten samlet for at dø
flygter ikke mere
finder fred uden stimulanser
i en have i Lissabon
den hvide påfugl kalder
.
åbne, væskende maver
stikmærker fra kniv i mælkekarton
jeg dolker affaldet alene i min lejlighed
begynder at ryste hvis jeg går ud på toilettet
jeg ved ikke hvor jeg var i går
drømmer om at blive forfulgt
drømmer om at blive forfulgt
vasker håret
kravler op på en pind
kravler op på en pind
en masse tomme ark
jeg er hele alfabetet
jeg er hele alfabetet
en mark i brand
“
puttede de gamle i emballager
små kister i det grå køkkenskab
solen begraver skoven i mørket
vindens dumme tuden
de blanke øjne i toiletspejlet
en lind honning smurt i ansigtet
på de politiske fanger
der hang i strandens palmer
med hovedet nedad
tropisk varme og insekter
hvis man er alene i en stor og mørk skov
er det værste ikke ulve eller bjørne
mens ens bevidsthed.
er det værste ikke ulve eller bjørne
mens ens bevidsthed.
kaster medicinen op igen
det pynter i håndvasken
køleskabet summer som en bisværm
nu kan det være nok med al den natur
du halter bagud
jeg fatter mig ikke
jeg fatter mig ikke
bare 30 mg. siger du? skal der ikke ske mere? er de ikke vanedannende? nå
køleskabet gurgler mine madvarer til råd
jeg putter vreden i kummefryseren
vælter som en gås i stiv kuling
køleskabet er et orgel af lykke
på et slagteri bruger de alt fra dyrene
det gurgler i rørene
en vis orden kan skimtes
men smerterne er insisterende
og stadig ikke i nærheden af at stoppe
bliver spist op indefra, det er en døgner
helt spændt ud på morfin
langsomt falder kæben, så
nu er jeg død.
ham på banegården der lå på bænken
hans blod over det hele
dem med gartnerhandsker
der ikke skal bruges til havehold
der ikke skal bruges til havehold
men til at håndtere våben og narko
dem i civil i sidegaden
som ind i mellem lyser blåt
som ind i mellem lyser blåt
voldsmonopolets små, blå dioder
glæden ved at slå et bed brændenælder ned
med en le
se kræftknuden på den store hanes gule klo
se kræftknuden på den store hanes gule klo
brænde dens lig i en rusten olietønde
den kan ikke spises og skal ikke tiltrække strejfende rotter
eller hurtige ræve og mårer, de natteaktive dræbere
ikke at sove, føle sult eller kærlighed
kun en gennemgribende træthed
der ind i mellem slår over i angst
ikke at turde maile, ringe eller tjek postkas'
gå i banken eller på druk eller besøge venner
kun at pille i de samme, årgamle sår
fra tiden med stærke piller i plastbeholdere
som man kunne rasle med
græde lidt efter at have set nyhederne
tænker på henrettelser ved daggry
nedbrænding af parlamenter og universiteters
fordi den ikke må fylde alt
en salve til arvæv
taknemmelighed over at være til
når det nu skal være
som en sang der ikke kan holdes nede
en brutal march mod menneskeskabt rædsel.
Du skal falde ind, ikke ud
byen er syg, og du er gud
landmand, for fanden, nu ikke alle disse skraldespande
grønne og fulde af smågrise
landmand, for fanden, du fældede bøgen og lavede haven om til en mark
var 80 tønder ikke nok?
konen skred
knægtene ville ikke tage over
dertil kan man så tilføje milliongæld
men det siger vel sig selv.
vi skal huske, vi har magten her i landet
Så sidder man på gulvet i Føtex
renser sit indre toilet
han tog det gråvejr
og gjorde det til sit
og gjorde det til sit
det lyder som en kalv der drukner i en mose
ud at ligge på en måneoplyst motorvej
skoven bliver mørk
krebsene flimrer i fjordens underliv
ud at ligge i en mose
guld, fletninger og boghvedegrød
pakkerne med kød
man kaster i en sø.
man kaster i en sø.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)